Lea Eyðbjørg

Majestætisk melankoli, poetisk nærvær og slagkraftige elektroniske popsange fra dansk-færøsk stortalent

Den dansk-færøske sanger og sangskriver Lea Eyðbjørg har på rekordtid markeret sig som en af de mest dragende nye stemmer på den nordiske musikscene. Med en sjælden kombination af sårbarhed og styrke har hun skabt sin egen lyd – en ærlig og hudløs lyd, hvor nordisk, håndspillet melankoli møder slagkraftige, elektroniske popsange.

Lea debuterede i oktober 2023 med singlen “blå nætter”, som straks fandt vej til både færøske og danske radiokanaler. Siden har hendes musik vundet indpas hos et voksende publikum – og på under to år har hun rykket sig fra dagjobbet i Burger Kings køkken til nu blandt andet at skulle åbne Roskilde Festivals First Days-program.

Lea udgav sin debut-ep ”kærlighedsdigte til de uhjælpelige” i foråret 2024 og har siden da brugt tiden på at skrive og indspille en masse ny musik som ser dagens lys i løbet af 2025 og 2026.

Kontakt

Anders Büchert

Email
anders@sekshjerter.dk

Phone
+45 20 30 48 06

Previous
Previous

Kayak

Next
Next

Mouritz/Hørslev Projektet