Den anerkendte komponist og pianist Henrik Lindstrand, kendt fra bandet Kashmir som multiinstrumentalist og lydtroldmand, og med en sideløbende succesfuld karriere som film- og spilkomponist, har de seneste år udgivet en solotrilogi med et kreativt benspænd om kun at bruge klaver. 

Et stadigt voksende publikum har siden trilogiens debutplade Leken (2017) taget Lindstrands minimalistiske solokompositioner til sig; de bliver ofte brugt som lydspor i folks hverdag til fordybelse og ro, men også i livets vendepunkter som bryllupper, skilsmisser og sågar fødsler. 

Nu er tiden moden til at udvide den klanglige pallette og det suggestive spektrum, som lytterne kan træde ind i. Lindstrand udgiver således sit fjerde soloalbum Klangland på One Little Independent (Björk, Asgeír, Tusks). 

Klangland er en genrehybrid. Den har et cinematisk, billedskabende præg, med påvirkning fra nogle af vor tids største soundtrack-skabere Ryuichi Sakamoto, Thomas Newman og Ennio Morricone. Men forkærligheden til den svenske folklore og den melankolske undertone høres også. 

Strygerne på pladen er indspillet i Berlin i samarbejde med dirigent Robert Ames (The London Contemporary Orchestra, Philip Glass, Jonny Greenwood) og lydtekniker Francesco Donadello (Hildur Gudnadóttir, Jóhann Jóhannsson). 

Udtrykket er således særligt præget af Lindstrands arbejde med strygerensemblet og allerede på åbningsnummeret “Jord” introduceres lytteren for en vise iklædt et sitrende væv af strygere, som langsomt vokser til et klimaks.  

“Der er noget særligt med den sensitivitet og stoflighed, som et strygerensemble kan frembringe sammen med klaver. At arbejde i Berlin med Robert Ames var forløsningen efter en lang skriveproces. Han havde samlet 16 fantastiske unge musikere til optagelserne, der hver især var med til at sætte sit præg på musikken og gøre den levende.”

“Jeg prøver at fortælle ordløse historier med mine melodier, som jeg håber at lytteren vil træde ind i og skabe sine egne billeder til. Mine egne inspirationer kommer hovedsagelig fra naturen, hverdagen og mine nære relationer, ikke noget dramatisk som sådan. For mig er Klangland blevet en slags dagbog over de seneste to års tid, som det har taget at få melodierne på plads.“